Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Den svære samtale om misbrug

 

Den svære samtale om misbrug er et svær opgave for de fleste. Dare to Care kan hjælpe virksomheden med rådgivning og sparring. (Grafik:Karina Lee Jørgensen)

 

Den svære samtale om misbrug er svær både, fordi den, der leder samtalen, måske finder det grænseoverskridende, men også fordi de fleste misbrugere ikke ønsker at tale om eller forholde sig til misbruget. Misbrugeren vil kæmpe for at bevare sin integritet og benægte, at der er noget galt - eller give nogle andre årsager end misbruget.

 

Den svære samtale om misbrug helt kort

 

  • Hvem skal deltage - hvem siger hvad

  • Vær konkret

  • Værdig, respektfuld - gå efter bolden og ikke efter personen

  • Sig det du ser – ingen diskussion - lad være med at moralisere

  • Giv udtryk for din bekymring

  • Løsningen/planen

  • Lav aftale med medarbejderen om behandlingsforløbet

  • Evt. tid for forsamtale

  • Klare krav til medarbejderen om gennemførelse af behandling

  • Konsekvensen hvis aftalen ikke overholdes. Husk ikke at fremsætte konsekvenser eller trusler, man ikke er villig til at føre ud i livet

  • Virksomhedens støtte og vejledning

 

Den svære samtale om misbrug kræver præcise facts

Uanset om virksomheden selv ønsker at tage den svære samtale med misbrugeren - eller om der rekvireres professionel hjælp er der flere ting, som skal være i orden:

 

  • Overhold altid formalia omkring en sådan type samtale og hav eventuelt en tillidsmand til stede

  • Er der en formuleret misbrugspolitik på virksomheden, så brug den som løftestang for samtalen

  • Alle facts, der relaterer sig til misbruget, skal være klare og utvetydige: Fravær skal være dateret, aftalebrud skal være præciserede, svigtende arbejdsindsats skal bekrives, har medarbejderen været påvirket på arbejdspladsen, skal det beskrives

  • Samtlige kendetegn og data, der skal bruges under samtalen, skal være førstehånds - og de skal være klare og præciserede. Sladder og fortællinger på anden hånd kan ikke bruges.
     

Den svære samtale om misbrug - behandlingsstedet

Det er en god idé at have lavet en aftale med Behandlingscenter Tjeles informationsafdeling eller med Tjele Dare to Care, inden den svære samtale om misbrug, så virksomheden er sikker på, at der er en plads, hvis misbrugeren siger ja til et behandlingstilbud.

 

Det er også muligt at få professionel hjælp til hele forløbet eller dele af det, når virksomheden skal konfrontere en medarbejder med misbrug.